Anderledes Sankt Hans på Orenæs: Fuldmånekoncert med Athelas Sinfonietta

Der bliver hverken heksebrænding, fyrværkeri eller høj rockmusik på plænen ved Orenæs Saloner, når Athelas Sinfonietta spiller drømmende musik i den lyse fuldmånesommernat i de naturskønne omgivelser lige ned til Storstrømmen.

Musikken er nykomponeret og bestilt til Athelas som ”smuk, rolig og meditativ musik” af komponisterne Wayne Siegel, Ole Buck og Regin Petersen. De tre komponister har alle en vis tilknytning til Lolland-Falster – mange vil kende Wayne Siegels musik, der høres mellem stenstøtterne på Dodekalitten på Lolland.

Athelas Sinfoniettas 12 mand/kvinde høje orkester opfører sædvanligvis ret kompliceret moderne musik med af og til skrappe klange, men netop denne skærsommeraften på plænen i skoven ved vandet bliver publikum mødt af musik med poesi, romantik og drømmeri. Til lejligheden arrangerer orkestret Midsommervisen til fællessang.

Koncerten bliver dirigeret af Martin Nagashima Toft, og Wayne Siegel medvirker i sit eget værk med et “motion-tracking” system, hvor han via bevægelser styrer en computers lyde.

Arrangementet er gratis og begynder kl. 21.30 – en time efter fuldmånen er stået op.

Hvis vejret mod forventning skulle vise sig helt umuligt, bliver koncerten spillet i Nordfalsters Koncerthus i Nørre Alslev Langgade 68.

HUSK CORONAPAS!

Sankt Hans Aften kl. 21.30

Plænen ved Orenæs Saloner

Orenæs Skovvej 12 v. Orehoved

4840 Nørre Alslev

GRATIS – medbring campingstol el. lign.

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Relaterede artikler

Charlie Chaplins barnebarn på WAVES Festival 2021

Charlie Chaplins barnebarn på WAVES Festival 2021

Med 30-års jubilæet for WAVES Festival bringer egnsteatret Cantabile 2 endnu engang performancekunst og gadeteater i verdensklasse til Vordingborg. I år kan publikum som noget særligt opleve Charlie Chaplins barnebarn, som er på årets festivalprogram. WAVES Festival...

STARS præsenterer Burgere & Blues

STARS præsenterer Burgere & Blues

Sommeren er kommet og vi slutter forårssæsonen af, og fejrer at musikken igen kan spille live, med en lækker omgang blues og burgere i STARS' hyggelige gård fredag den 2. juli. Arrangementet starter kl. 17 hvor SmallStars Blues Band går på scenen og giver et par numre...

Skal Vordingborg by have fibernet?

Skal Vordingborg by have fibernet?

Først - denne artikel er ikke et betalt indlæg og er altså ikke en reklame. Den er blot et oplæg til diskussion om hvorfor eller hvorfor ikke indbyggere i Vordingborg by benytter chancen for at få tilknyttet fibernet til deres bolig. Lige for tiden kører Fibia en...