Byvandring i Vordingborg: ”Præstens tjenestepige forsvandt”

17. oktober 2019

Der var gys og gru, da en gruppe borgere tog på byvandring med arkæolog Dorthe Wille-Jørgensen efter mørkets frembrud den 17. oktober 2019. 

Dorthe Wille-Jørgensen tog imod deltagerne i mulm og mørke

Vordingborg by gemmer på mange grusomme historier om mord og sørgelige skæbner. På byvandring den 17. oktober kunne man blandt andet høre om præsten Anders Arrebos tjenestepige, som forsvandt med karlen og aldrig kom hjem igen – hun blev fundet ved kirkeengen, og få dage efter ”drog hun til vor herre”. Myrdet tilbage i 1632.

Ligeledes var det en grusom skæbne for “stakkels Anna”, som i 1910 blev dræbt af sin egen mand, i jalousi, fordi ”hun rendte med andre”. Hun blev fundet i Gåsetårnet. 

Fortællingerne var grusomme, men ganske livlige, da arkæolog Dorthe Wille-Jørgensen, forklædt i en dyster sort kappe, ledte sit følge rundt fra Slotstorvet, omkring Gåsetårnet og Brænderigården til Vor Frue Kirke en mørk oktober aften. 

Brænderigården var i 1800-tallet en stor købmandsgård og var en af de største matrikler på Sydsjælland. Det var også der Jødefejden udspillede sig i Vordingborg i 1819. Købmanden Goldschmidt og hans svoger var to af byens rigeste handelsmænd, og det var bønderne ikke tilfredse med. Det blev dog aldrig rigtig til det helt store opgør lokalt. Forpurret af by-fogeden og en håndfuld betjente. 

Den anderledes dystre byvandring var arrangeret af Bycentrum Vordingborg og var besøgt af flere lokale og af besøgende helt fra Horsens. 

Det var neglebidende uhyggeligt for nogle af deltagerne
Med en flot udsigt over voldgraven og Riddergade hørtes fortællingen om Anna, som på netop dette sted mistede livet
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail



Relaterede artikler

Vordingborg Badminton Klub VBK skal spille om oprykning til 3. division

Vordingborg Badminton Klub VBK skal spille om oprykning til 3. division

Lørdag spillede VBK på hjemmebane mod HBC3. Modstanderen lå nr. 2 i gruppen og har været uhyggelig stærk på udebane. Alle kampe er blevet vundet, så VBK vidste, at det ville blive en svær kamp. VBK havde regnet med at stille i stærkeste opstilling for første gang i...

Tørskoet i Nordfalsters Koncerthus d. 7. februar 2020

Tørskoet i Nordfalsters Koncerthus d. 7. februar 2020

Den 7. februar inviterer koncerthuset i Nørre Alslev til et satirisk drama om provins kontra storby. Soloforestillingen er med Vordingborgs "funny bones" skuespiller Line Svendsen, der mange gange har gæstet Falster med Teatret Brændende Kærlighed og deres nonverbale...