Erhvervslivet uddelte priser i Præstø

14. november 2019

Vordingborg Erhvervsforening afholdt deres årlige Erhvervspris-uddeling den 14. november 2019 på Hotel Frederiksminde i Præstø. Manden bag idéen løb afsted med den store pris i år. 

Christian Brix-Hansen er administrerende direktør i Brix Design A/S og er tidligere formand for Vordingborg Erhvervsforening. Torsdag aften modtog han sammen med sine to brødre, Joachim og Daniel Brix-Hansen Erhvervsprisen 2019. 

”Jeg er selvfølgelig meget beæret og ydmyg over at modtage prisen, som jeg selv var med til at tage initiativ til for flere år siden. Nu ville jeg ønske, at vi havde taget alle vores trofaste og loyale medarbejdere med i dag. Prisen skal helt sikkert bruges sammen med dem.” fortalte Christian Brix-Hansen i hans takketale. 

Brødrene Christian Brix-Hansen (tv), Joachim Brix-Hansen og Daniel Brix-Hansen (th) fik overrakt prisen af borgmester Mikael Smed (S).

Foruden Erhvervsprisen uddeles også en pris for Årets Mikrovirksomhed, som i år gik til Borre Brugsforening. Begrundelserne var blandt andet den forskel brugsforeningen har gjort for lokalsamfundet på Østmøn, og brugsuddeler Niels Olsen var ligeledes taknemmelig for sine medarbejdere, som også skulle have del i præmien. 

Udvalgsformand Susan Thydal (S)(th) overrakte prisen som Årets Mirkovirksomhed til Niels Olsen og Bettina Nielsen fra Borre Brugsforening.

”Vi er rigtig stolte, og præmien skal bruges på vores medarbejdere, for uden dem, så var der ikke nogen brugsforening.” sagde han. 

Traditionen tro blev Overraskelsesprisen også uddelt. Prisen gives uden nominering, og kan gå til en virksomhed, men også til foreninger, personer eller initiativer, som har gjort sig særligt bemærket i det forgangne år. Denne gang var det en meget overrasket forstander fra Idrætshøjskolen Bosei, som modtog prisen. 

Forstander Kenneth Retslov havde taget forretningsudvikler Marianne Dalgård Finnsdatter og driftleder Stefan Preusche med til prisuddeling. Med til at præsentere og overrække prisen var Bart Gyldenløve Roetink fra Møns Bank og Susanne Kruse Sørensen fra Vordingborg Erhverv A/S.

”Vi har ikke nogen takketale, for vi vidste ikke at vi ville vinde en pris, men det er vi utroligt glade for.” fortalte Kenneth Retslov, forstander på Idrætshøjskolen Bosei, som også påpegede, at det udtales ”Bosæi”, som betyder at stræbe efter stjernerne, og ikke ”Bosai”, som betyder at gemme sig i tilfælde af luftangreb – til stor morskab for tilhørerne. 

Erhvervsprisen 2019 satte rekord med 130 deltagere fra det lokale erhvervsliv. Arrangementet afholdes af Vordingborg Erhvervsforening i samarbejde med Vordingborg Erhverv A/S, Møns Bank, Lollands Bank og Vordingborg Kommune.
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail



Relaterede artikler

Vordingborg Badminton Klub VBK skal spille om oprykning til 3. division

Vordingborg Badminton Klub VBK skal spille om oprykning til 3. division

Lørdag spillede VBK på hjemmebane mod HBC3. Modstanderen lå nr. 2 i gruppen og har været uhyggelig stærk på udebane. Alle kampe er blevet vundet, så VBK vidste, at det ville blive en svær kamp. VBK havde regnet med at stille i stærkeste opstilling for første gang i...

Tørskoet i Nordfalsters Koncerthus d. 7. februar 2020

Tørskoet i Nordfalsters Koncerthus d. 7. februar 2020

Den 7. februar inviterer koncerthuset i Nørre Alslev til et satirisk drama om provins kontra storby. Soloforestillingen er med Vordingborgs "funny bones" skuespiller Line Svendsen, der mange gange har gæstet Falster med Teatret Brændende Kærlighed og deres nonverbale...