Endnu en uge på 1. pladsen efter 10 kampe og 27 point, og kun 3 kampe tilbage får det til at ligne lokale vindere af mesterrækken i U15. I går onsdag den 4. juni, imens mange andre hyggede sig med LateNight og gode tilbud, vandt Vordingborgs superhold endnu en vigtig sejr i kampen om 1. pladsen i mesterrækken. På udebane i Frederikssund sikrede Frederik Hershøj og Mikkel Pallisgaard Christensen med en scoring i hver halvleg endnu en sejr til Vordingborgs U15-1 på 2-1.

Vordingborg Stadion skal fyldes

Hvis alt flasker sig for de resterende kampe, så er der meget der tyder på at Vordingborgs U15 drenge allerede før sidste kamp, på hjemmebane søndag den 15. juni 2014, kan sikre sig 1. pladsen. Hvis det sker, så er det en præstation ud over det sædvanlige. U15 drengene er oprykkere i denne sæson til mesterrækken, en række der i deres årgang kun overgås af Elite Øst / 1. division. Søndag den 15. juni 2014 møder VIF, Hillerød IF på hjemmebane, det sker på Vordingborg Stadion, og stadion bør kunne fyldes som dengang U15 drengenes forældre spillede divisionsbold.

Den aktuelle stilling: http://www.dbu.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/position.aspx?poolid=181427

LIKE U15’s fanside på Facebook, med billeder, video og bagom: https://www.facebook.com/aargang99

På billedet overrækker Vordingborgs anfører Jakob Kistrup VIF’s FAIRPLAY-pris til Mads Christian Kofoed Pedersen fra Frederikssund (prisen er en fribillet til holdets sponsor, Danmarks Borgcenter).

VIF U15

Foto: Jesper Sandbirk

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail