Gratis mad til udsatte fordeles fra Vordingborg

21. april 2016

lofucoop

Coop har indgået et nyt samarbejde med LOFU, Landsorganisationen for Udsatte ved hjælp af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, der betyder, at den nye organisation får alt det mad, der er tilbage, når Coops store messe i Bella Center den kommende weekend, Coop Mad Dage Live, er slut.

Her forventes op imod 10.000 gæster, der vil møde 70 af Danmarks førende mad-leverandører til Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma, som stiller op med masser af smagsprøver på nye, spændende varer.

Men der forventes, at en stor mængde varer bliver til overs, som normalt vil blive smidt ud. For at reducere madspild og hjælpe udsatte borgere, er der indgået et samarbejde, der betyder, at biler fra Catering Engros A/S henter alle de varer, der er til overs, når messen lukker mandag, og kører dem til LOFUs kølelager i Vordingborg. I løbet af tirsdag vil varerne blive uddelt til udsatte borgere og til institutioner, der arbejder med udsatte.

”Vi laver messen for at fremme vores dagsorden om bedre mad til danskerne. Men da vi også ønsker at være en ansvarlig virksomhed, er vi glade for på denne måde at samarbejde med LOFU, der gør et stort, frivilligt arbejde for at hjælpe nogle af de medborgere, der har det sværest,” siger innovationsdirektør Jeff Salter, Coop.

Fra LOFU siger næstformand Karsten Schiøtz:
”I LOFU er vi rigtig glade for dette samarbejde med Coop. LOFU er klar med en non-profit organisation, der indsamler overskudsmad lokalt fra detailbutikkerne i danske købstæder og fordeler maden til udsatte borgere. Det her er et 100 % win/win projekt. Og vi håber på at samarbejdet kan udvikle sig til flere pilot-projekter, hvor LOFU afhenter overskudsmad”.

“Danmarks madfattigdom er stigende,” siger Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

“Vores seneste Epinion undersøgelse for Dansk Folkehjælp og Stop Spild Af Mad viser, at 41 procent af danskere har oplevet en stigning i antallet af fattige borgere i Danmark over de seneste 5 år. Derfor er det rigtigt glædelig at se, at den gode gourmetmad fra Coop Mad Dage Live kommer danske udsatte til gode i stedet for at gå til spilde.”

Læs mere om LOFU her: http://lofu.org/

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Relaterede artikler

Charlie Chaplins barnebarn på WAVES Festival 2021

Charlie Chaplins barnebarn på WAVES Festival 2021

Med 30-års jubilæet for WAVES Festival bringer egnsteatret Cantabile 2 endnu engang performancekunst og gadeteater i verdensklasse til Vordingborg. I år kan publikum som noget særligt opleve Charlie Chaplins barnebarn, som er på årets festivalprogram. WAVES Festival...

STARS præsenterer Burgere & Blues

STARS præsenterer Burgere & Blues

Sommeren er kommet og vi slutter forårssæsonen af, og fejrer at musikken igen kan spille live, med en lækker omgang blues og burgere i STARS' hyggelige gård fredag den 2. juli. Arrangementet starter kl. 17 hvor SmallStars Blues Band går på scenen og giver et par numre...

Skal Vordingborg by have fibernet?

Skal Vordingborg by have fibernet?

Først - denne artikel er ikke et betalt indlæg og er altså ikke en reklame. Den er blot et oplæg til diskussion om hvorfor eller hvorfor ikke indbyggere i Vordingborg by benytter chancen for at få tilknyttet fibernet til deres bolig. Lige for tiden kører Fibia en...