Tirsdag d. 29. oktober 2019 blev det meget synligt på Algade i Vordingborg, at nedrivningen af bygninger, der ikke skal være del af det nye område ved stationen, er i fuld gang.

Odd Fellow Logen’s bygning skal blive, men bygningerne ved siden af skal væk og derfor skal de frigøres fra hinanden, så der ikke sker skade på den tilbageværende bygning.

Den ene kørebane på Algade er delvist spærret af for at gøre plads til nedrivningsmaskinerne og der er sat hegn op omkring området.

Mette Dörge fra Vordingborg MC Center, der ligger på den modsatte side af gaden, blev varslet af nedrivningsholdet og holder de nye motorcykler indendøre mens nedrivningen er i gang.

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail