Skæbnekamp for Vordingborg Badminton Klub (VBK)

9. januar 2020

Det har indtil videre været en god sæson for VBK, Sydsjællands og Lolland-Falsters højest placerede badminton hold. Holdet er inden den sidste kamp i grundspillet placeret på den vitale 4. plads, som giver mulighed for at være med i oprykningsspillet til 3. division.

Vil være divisionshold

Det er klubbens klare ambition, at VBK skal være divisionshold enten i denne sæson eller allersenest i 20/21 sæsonen. Klubben har i denne sæson vundet 4 gode sejre med et forynget hold, der nu tæller 5 spillere under 30 år, heraf 3 tæt på 20 år. Kombinationen af de unge og de erfarne spillere har givet holdet et nyt drive, som har været afgørende i denne sæson. Det viste sig især i udekampen mod KBK Kbh. 2, som blev vundet 7-6.

Nu står VBK over for måske den vigtigste kamp i denne sæson. Lørdag den 11. januar kl. 15.00 tager VBK imod Hvidovre 3 på den berygtede og næsten uindtagelige hjemmebane Vordingborg Hallen. Kampen er vigtig for at fastholde 4. pladsen i puljen. Hvidovre har vundet alle deres udekampe, så det må betegnes som en meget stærk modstander. Holder ligger da også på 2. pladsen i puljen.

Træner Jacob Øhlenschlæger coacher Gustav Lejre og Emil Østerholm (Foto: VBK)

Stærkeste opstilling

Tilskuerne kommer til at være vidne til et “slagsmål” af dimensioner i Vordingborg Hallen. VBK stiller i stærkeste opstilling, og alle mænd og kvinder kæmper til sidste bloddråbe. Intet bliver foræret væk i vores
”hule”.

Selvom VBK vinder kampen mod Hvidovre, så kan VBK stadig være afhængig af resultater fra andre kampe. Det gælder kampene, hvor SAIF Kbh. 2 og i mindre omfang KBK Kbh. 2 er med. Især SAIF kan komme til at
drille VBK, hvis de vinder med større cifre end VBK gør.

Sandsynligheden er dog mindre, da de skal møde det absolutte tophold Skovshoved 4. KBK skal decideret levere et mirakel, og vinde 13-0 i udekampen mod Værløse, for at kunne drille VBK.

Lykkes det for VBK at bevare 4. pladsen, så venter der 4 spændende oprykningskampe i løbet af de næste 2 måneder.

Klubben håber på kæmpe stor opbakning til spillerne, og byder som sædvanlig på kaffe og kage til tilskuerne, samt verdens hurtigste boldsport – badminton – fra første række.

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail



Relaterede artikler

Vordingborg Badminton Klub VBK skal spille om oprykning til 3. division

Vordingborg Badminton Klub VBK skal spille om oprykning til 3. division

Lørdag spillede VBK på hjemmebane mod HBC3. Modstanderen lå nr. 2 i gruppen og har været uhyggelig stærk på udebane. Alle kampe er blevet vundet, så VBK vidste, at det ville blive en svær kamp. VBK havde regnet med at stille i stærkeste opstilling for første gang i...

Tørskoet i Nordfalsters Koncerthus d. 7. februar 2020

Tørskoet i Nordfalsters Koncerthus d. 7. februar 2020

Den 7. februar inviterer koncerthuset i Nørre Alslev til et satirisk drama om provins kontra storby. Soloforestillingen er med Vordingborgs "funny bones" skuespiller Line Svendsen, der mange gange har gæstet Falster med Teatret Brændende Kærlighed og deres nonverbale...