Teater i DGI Huset: Smuk og bevægende gendigtning af Karen Blixens “Babettes Gæstebud” – for børn, d. 17. januar 2020

Teaterforeningen Bøgestrømmen præsenterer: Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon – “en børneteaterforestilling af den fineste slags….. skrøbelig og smuk på samme tid!”, (anmeldelse i “Den 4. Væg”)

Det århusianske teater Gruppe 38 står bag denne smukke og bevægende gendigtning af Karen Blixens “Babettes Gæstebud” for voksne og børn fra 8 år.

En historie om Viola, der kigger ned og mest passer sig selv og taler ganske lavt, for ikke at forstyrre nogen. Men hun drømmer. I al hemmelighed, naturligvis. Hun drømmer, og hun længes efter noget.
Hun ved bare ikke, hvad det er.

Jyllands-Posten skrev:
“På bare 45 minutter bliver hele “Babettes Gæstebud” fortolket i en version, som ærer Blixens forlæg på en måde, der ville gøre den gamle storytellerbaronesse stolt, men som samtidig har sit eget budskab og sin egen berettigelse som teaterforestilling… Og altså også en forestilling, der ligesom middagen i gæstebuddet får hjerter til at åbne sig og lade nye perspektiver strømme ind.”

Fra Gruppe 38. Med Connie Tronbjerg, Peter Seligmann og Bodil Alling. Instruktør: Hans Rønne. Manuskript: Bodil Alling. Komponist: Søren Søndberg. Varighed: 45 min. For voksne og børn fra 8 år. Aldersgrænse skal overholdes.

Inden forestillingen kan der købes et lille måltid i DGI Husets café – f.eks. pølsehorn, små pizzaer, sandwich og en god suppe.

OBS. Forestillingen er flyttet fra Vordingborg Teater, hvor den oprindeligt var annonceret.

Forestillingen finder sted fredag den 17. januar kl. 18 i DGI Huset Vordingborg, Solbakkevej 42 – 56, 4760 Vordingborg.

Billetter: www.teaterforeningen.dk
Priser: Kr. 120 for medlemmer af Teaterforeningen Bøgestrømmen.
Kr. 215 u/ medlemskab. Kr. 60 for unge under 26 år.

Facebook:
https://www.facebook.com/events/2474751192803652/

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail



Relaterede artikler

STARS præsenterer Søren Andersen

STARS præsenterer Søren Andersen

Denne dag står forstærkerne på 11. Søren Andersen – Danmarks guitarhelt nr. 1 – kendt fra Glenn Hughes band og ikke mindst Electric Guitars, har en soloplade ude. Her medvirker en perlerække af internationale stjerner, men selv om de ikke kan komme med på tour, bliver...

Ingen Vordingborg Festuge i 2021

Ingen Vordingborg Festuge i 2021

Vordingborg Festuge havde håbet på, at 2021 blev året hvor der igen kunne laves en festlig begivenhed. Men desværre ser virkeligheden stadig sådan ud, at der ikke kommer nogen Vordingborg Festuge 2021. En del af grundlaget for at Vordingborg Festuge kan hænge...