Teaterforeningen Bøgestrømmen præsenterer “Udvandrerne” – Musikbaseret verdensteater fra Teatret danskdansk

Genkend dig selv i en fremmed!

Hver gang der kommer en indvandrer til Danmark, er der et menneske, der er udvandret. Det er mennesker med savn og hjemve. Mennesker med håb og drømme. Denne forestilling er en intens, smukt og poetisk fortalt historie om nogle af disse skæbner.

Baseret på samtaler med mennesker, der har vendt blikket ud mod verden og samtidig vendt alt det velkendte ryggen, spiller danskdansk forestillingen Udvandrerne – beretninger fortalt i ord, toner og klange fra hele kloden om mennesker, som er landet i det danske samfund.
Nogle på begge ben, andre mere usikkert, tumlende, famlende. Til fælles har de alle knusende, ubegribelige og betagende skæbnefortællinger; fortællinger om, hvordan det føles at kaste sig ud i en ny og ukendt fremtid. Historier om eksistenser, som bad til at dette blev rejsen, der ikke bare ville ændre deres eget liv, men også sikre en anden, friere og bedre tilværelse for slægtens næste mange led.

I denne forestilling ses indvandrerdebat og det fremmede i et andet perspektiv end det, der ofte dominerer den offentlige samtale. Udvandrerne skaber talerum til den mangfoldighed af stemmer, vi alt for sjældent lytter til.

Anmelder Morten Buckhøj skriver om forestillingen: “[…] et intenst og knivskarpt indlæg i ‘udlændingedebatten’. […] Teatret kan og skal bidrage til at skabe dialog. Og som sådan er “Udvandrerne” aldeles fremragende teater.”

Fra danskdansk / Teatergrad: Medvirkende: Josephine Raahauge, Wahid Sui Mahmoud. Musiker / sanger: Marie Louise von Bülow m.fl. Instruktør: Sandra Yi Sencindiver. Dramatiker: Julie Glargaard. Scenograf Mona Møller Schmidt.

Fredag den 30. november kl. 19.30 – Vordingborg Teater, Chr. Richardtsvej 43, Vordingborg

Billetter: www.teaterforeningen.dk

FACEBOOK: https://www.facebook.com/events/171273693780464/

 

 

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail



Relaterede artikler

Vordingborg Badminton Klub VBK skal spille om oprykning til 3. division

Vordingborg Badminton Klub VBK skal spille om oprykning til 3. division

Lørdag spillede VBK på hjemmebane mod HBC3. Modstanderen lå nr. 2 i gruppen og har været uhyggelig stærk på udebane. Alle kampe er blevet vundet, så VBK vidste, at det ville blive en svær kamp. VBK havde regnet med at stille i stærkeste opstilling for første gang i...

Tørskoet i Nordfalsters Koncerthus d. 7. februar 2020

Tørskoet i Nordfalsters Koncerthus d. 7. februar 2020

Den 7. februar inviterer koncerthuset i Nørre Alslev til et satirisk drama om provins kontra storby. Soloforestillingen er med Vordingborgs "funny bones" skuespiller Line Svendsen, der mange gange har gæstet Falster med Teatret Brændende Kærlighed og deres nonverbale...