Vordingborg IF inviterer til åben fodbold fitness / motionsfodbold

27. august 2019

Anledningen er den nationale Fodbold Fitness-uge i uge 36, hvor voksne landet over giver motionsfodbolden et skud. Alle kan være med. Det gælder både tidligere spillere, og dig der aldrig har rørt en fodbold før. Vordingborg IF inviterer voksne i alle aldre og på alle niveauer til en gratis træningstime.

“Vi glæder os til en uge med fuldt fokus på vores forskellige fodboldformer, som ikke spiller turneringer. Her er det sociale i centrum, krydret med bevægelse.
Alle er velkomne og alle kan være med – uanset niveau. Det er ligegyldigt, om man har prøvet at spille fodbold før eller ej, og vi er klar til at tage godt imod alle, der møder op på dagen. Vi håber, at så mange som muligt vil kigge forbi til en sjov dag med sved på panden, så tag endelig venner, familie, naboer eller kolleger under armen,” siger Morten Brandt, formand for Vordingborg IF.

Fodboldstøvler er ikke et krav

Det er ikke nødvendigt at investere i f.eks. fodboldstøvler – der kan sagtens spilles i almindelige kondisko. Og det kræver heller ikke særlige forudsætninger – eller god form – at være med.

Arrangementet afholdes som en del af Bevæg dig for livet-fodboldsamarbejdet mellem DGI og DBU, der har som mål at få endnu flere voksne til at afprøve fodbold som motionsform.

Læs mere på www.bevaegdigforlivet.dk/fodbold og find holdene på VIF’s hjemmeside: www.vifnet.dk

Fodbold U15: Vordingborg - Hillerød
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail



Relaterede artikler

Vordingborg Badminton Klub VBK skal spille om oprykning til 3. division

Vordingborg Badminton Klub VBK skal spille om oprykning til 3. division

Lørdag spillede VBK på hjemmebane mod HBC3. Modstanderen lå nr. 2 i gruppen og har været uhyggelig stærk på udebane. Alle kampe er blevet vundet, så VBK vidste, at det ville blive en svær kamp. VBK havde regnet med at stille i stærkeste opstilling for første gang i...

Tørskoet i Nordfalsters Koncerthus d. 7. februar 2020

Tørskoet i Nordfalsters Koncerthus d. 7. februar 2020

Den 7. februar inviterer koncerthuset i Nørre Alslev til et satirisk drama om provins kontra storby. Soloforestillingen er med Vordingborgs "funny bones" skuespiller Line Svendsen, der mange gange har gæstet Falster med Teatret Brændende Kærlighed og deres nonverbale...